Hvad ved dyrlægen mon om foder?

Man siger om mennesker, at du bliver, hvad du spiser. Det gælder også for køer.

af MIRJAM STEFFENSEN og JAKOB GLASIUS, Kvægdyrlægerne Kronborg, Thy

 

Hvis vi holder fast i det, så er der ikke langt fra "sundhed" til "foder", når vi taler om køer. Køernes sundhed afhænger nemlig i høj grad af, hvad de spiser og hvordan de får det serveret.

"Skal dyrlæger nu også blande sig i foderkonsulentens arbejde", "har de ikke nok i at behandle syge dyr?" hører vi nogen tænke, men nej, foder er det allervigtigste, når vi har med sundhed at gøre, og derfor er dyrlægens råd og ekspertise på området af afgørende betydning for trivsel af dine køer i besætningen.

Når du nu har læst så langt, så er du sikkert interesseret i at høre mere? Har din dyrlæge fortalt dig, hvor meget han eller hun ved om køernes foder? Eller henviser din dyrlæge gerne til din foderkonsulent, når du spørger, hvad du skal gøre for at optimere foderet?

 

Inviter dyrlægen med til fodermøde

Når man har en malkekvægsbesætning, så skal køerne give mælk. Sunde køer giver mest mælk, og sunde køer lever af godt foder. Så når dyrlægen fortæller dig, at der er noget galt med dit foder, skal du ikke sige, at du følger foderplanen, men invitere ham eller hende med til næste fodermøde med foderkonsulenten. Så du kan høre begges meninger og finde frem til den bedste løsning til det problem, du aktuelt står med i besætningen.

Fra fodringskonsulenten lægger foderplanen, og til køerne har optaget fodermidlerne i kroppen, er der mange ting, der kan gå galt. Konsulenten har set fodermidlerne, der skal indgå, men må ofte bruge tabelværdier, når værdien skal fastsættes. Er der udtaget prøver af foderet til analyse, er man nødt til at stole på resultatet af disse i første omgang, men hvor repræsentative er de egentlig for hele foderstakken? 

På den måde er resultatet af fodringen, det vil sige køernes opførsel den eneste måde at bedømme fodringen på. Derfor er det meget vigtigt at få meldt tilbage til fodringskonsulenten, hvis køerne reagerer negativt på en foderændring. En ting er, hvis der pludselig mangler mælk i tanken. Det kan og skal der selvfølgelig reageres på med det samme. Noget andet er, hvis det kommer snigende som huldtab, forhøjet celletal, coli-yverbetændelser, svagfødte kalve eller forøget frekvens af eksempelvis mælkefeber. Det tager noget tid at erkende problemet: Hvornår er noget et "tilfælde", og hvornår er det er reelt problem?

Her er de såkaldte kliniske registreringer af stor betydning, når man skal forsøge at finde frem til problemets opståen. Hvornår startede problemet egentlig?

 

Ugebesøg følger op på fodringen

I vores praksis indgår huldtab og ketosetest i nykælverundersøgelsen, som foretages ved ugebesøg. Ved ugebesøg rektalundersøges køerne og herunder bedømmes gødningskonsistens og -mængde. Vomfylden og -konsistensen vurderes samtidig og giver et indtryk af køernes ædelyst. Disse undersøgelser giver en tilbagemelding på den aktuelle fodring.

Gødningskonsistensen, -mængden og vomfylden giver et indtryk af dag-til-dag fodringen. Hvordan optages foderet, og hvordan fungerer vommen? Er der sand og grus i gødningen? Er gødningen mørkfarvet som tegn på løbesår? Er foderet ordentligt fordøjet?

Med hensyn til ketonmålinger bruger vi blodketosemålere, som giver en meget præcis måling af ketonniveauet. Derfor opdager vi det hurtigt, hvis ketontallene stiger.  Det er vigtigt at alle køer i risikogruppen måles, og at man ikke kun nøjes med enkelte dyr, der mistænkes for ketose, fordi vi er interesserede i at finde de subkliniske tilfælde i besætningen og ligeledes vurdere antallet af dem.

Huldvurderingerne giver et indtryk af foderstyrken over tid, idet huldvurderingerne foretages ved goldning, ved kælvning og ved tidspunktet 60-80 dage efter kælvning. Det giver et indtryk af foderniveauet i goldperioden og nykælverperioden, som er særdeles vigtige perioder for køernes laktation.

Tilbagemeldingen fra dyrlægen kan også ske ved klinisk sygdom. For eksempel hos kalve hvor diarre ofte er et tegn på dårlig råmælkskvalitet eller dårlig opblanding af mælkeerstatning, dårlig temperaturstyring af mælken inden udfodring eller lignende fodringsfejl. Goldkofodring har også stor betydning for kalvenes trivsel, samtidigt med at fejl i goldkofodringen er den vigtigste kilde til opstartsproblemer hos køerne.

 

Fordringsfejl kan let rettes

Hvis vi ikke laver vores sundhedstjek på køerne hver uge, bliver vi udfordret, fordi huldtab kan snyde, når vi kommer længere efter kælvning, og ketose kan være blevet til kliniske tilfælde nu, hvor vi ved ugetjek gerne skulle arbejde forebyggende og tage sygdommene i opløbet.

Laver man selv nogle af disse kliniske registreringer, eller har man valgt kun at have dyrlægen på besøg hver 14. dag eller hver 3. uge, så vær opmærksom på, at ved færre besøg undersøges ofte færre køer, og derfor er det vigtigt at man selv har fokus på disse ting, inden dyrlægen kommer på besøg. Står køerne og hænger i gangene, spiser de ikke op, eller spiser de helt op og slikker foderbordet? Hvordan er gødningskonsistens, og prøv at mærke på koens vombevægelser, for at se om hun egentlig er i gang, som hun skal.

Fodringsfejl er ofte nemme at rette op på, og mange gange ved landmanden godt, hvad der er galt, når vi påpeger for højt ketoseniveau eller for mange tilbageholdte efterbyrder. Andre gange er det vigtigt at lave et møde med foderkonsulenten og dyrlægen for at få helt styr på, hvor det går galt. 

Som eksempel på en enkel løsning på et tilbagevendende problem: i den varme sommertid har vi erfaring for, at mange sygdomstilfælde kan undgås ved at hæve tilsætningen af e-vitamin til foderet. Bliver foderet varmt, ødelægges e-vitaminets virkning, men også en sæk e-vitamin, der står åben i sommervarmen bliver til en sæk pulver uden virkning. Hvis dette problem imidlertid ikke løses i tide, det vil sige inden det bliver varmt, kan det få langtrækkende virkning. Besætningsejeren ser ofte undrende på os, når vi mener, at problemer med kalvediarre og kalvedødelighed i september-oktober kan være forårsaget af manglende forsyning af e-vitamin i juni og juli. 

 

Gå ind til køerne

Sundhed har ikke kun at gøre med fodring, men fodring er en meget stor og væsentlig del af det. Bakterier og andre infektiøse årsager har som regel bedre betingelser, når vommen fungerer dårligt, eller tarmsystemet ikke har de rigtige bakterier pga. dårligt foder. Så selvom man gerne vil finde en sygdomsårsag, som kan behandles med antibiotika eller anden medicin, som dyrlægen kører rundt med, eller som man måske selv har på lager, så er det tit, at årsagen til selve grundproblemet skal findes i foderet eller i opstaldningen.

Og så til konsulenterne: hvis man fra fodergangen kan se, at køerne har det fint, så har man valgt den nemme løsning. Kigger man hen over køerne og siger: "de er da pæne i huld", så er det en sludder for en sladder. Vi mener, at man for at kunne komme med en ordentlig vurdering af en given kvægbesætning bør inddrage alle de oplysninger og registreringer, der findes, og gå ind til dyrene, mærke på køerne, træde i gødningen for at vurdere konsistensen, mærke på foderet og lugte til det for at få et samlet overblik over, hvordan køerne virkelig har det.