Kan man se på køerne, om mekanikken er i orden?

Tillid er godt men kontrol er bedre!

Det begyndte vel med malkemaskinen og derefter er det bare gået stærkt med indførelse af mekaniske hjælpemidler i landbruget. Udviklingen har hele tiden gået i retning af emner, der dels kunne spare arbejdskraft men også kunne spare arbejdskraften for fx tunge løft, ensformigt arbejde eller dårlige arbejdsstillinger.

 

Udviklingen mod stadigt større besætninger har nødvendiggjort disse opfindelser, som så samtidigt har gjort det muligt at udvikle landbruget endnu mere. Kan man forestille sig at skulle håndmalke 50 liter mælk af en ko? Således er arbejdet inden for landbruget (og måske især kvægbruget) blevet lettet betydeligt i de seneste 60 år.

 

Men hvad siger køerne til disse tiltag? Er de mon lige så begejstrede for de nye opfindelser, som vi er? Overordnet set har køerne nok alligevel fået et bedre og friere liv med løsdrift, robotmalkning, forbedrede fodringsmetoder og bedre ventilation i staldene, men vi har nok en tendens til at læne os tilbage og synes, at nu har mekanikken overtaget og så behøver vi ikke tage os af det mere. Det kører jo, og vi har måske endda fået lavet service på systemet, og så er alt jo godt!

 

Problemet er bare, at den tid, vi har vundet pga. automatiseringen, burde bruges på overvågning af køerne, og det bliver den så ikke, ”for det kører jo, som det skal”!

 

Man bør altid gå rundt med en lille usikkerhed. Ser køerne ud til at have det godt? Læg mærke til uregelmæssigheder. Bliver en sektion af foderbordet tømt for foder før en anden. Er der noget, der ser ud til at tiltrække eller afskrække køerne fra at opholde sig i et bestemt område?

  

Vi har fundet et par eksempler på, hvad vi i vores praksis har oplevet af problemer, hvor mekanikken svigter, og hvor man ikke i første omgang opdager noget fordi, man altid går ud fra, at tingene er i orden. Mekanikken ser ud til at fungere, så kun ved at observere køerne, bliver man klar over, at der er noget galt.

 

En landmand undrede sig over, at køerne nu kun ville æde i den ene ende af foderbordet. Han havde lige vasket stalden, forklarede han, da han blev spurgt, om der var ændret noget for nylig. Strøm kan være vanskeligt at måle, men der skal være en årsag til sådan noget. Selv om elektrikeren forklarer, ”at der ikke er noget at finde”, så skal man gennemgå ledningsnettet i området for at se, om der kan være mulighed for kortslutninger især, når der er fugtigt. Køerne er meget fintfølende.

 

I en besætning kørte alt tilsyneladende godt. Køerne havde masser af mælk, men det var lidt mærkeligt, at nykælvede kvier havde problemer i robotterne. De ville ikke stå stille og derved fik de problemer med celletal og havde for lidt mælk. Robotterne kunne jo ikke være problemet, fordi der blev regelmæssigt udført service på dem, og der var alt jo fundet i skønneste orden. En dag fik vi en kvie i robotten mens vi havde tid til at kigge på den i fællesskab. Hvad vi så var, at pattekopperne blev ”banket op” i yveret, kvien fløj jo nærmest op, og det kunne ikke undre os længere, at nybagte køer med et spændt yver og måske endnu ødem reagerede med uro og afspark i robotterne. Problemet var let at løse: pattekopperne skulle ikke så højt op, når de blev sat på kvier, og derefter blev problemet en del mindre.

 

Mælketaxien har løst mange problemer i besætningerne, men man skal være opmærksom på den: I en besætning havde man fået en mælketaxi på prøve. Efter et par dage blev vi præsenteret for nogle kalve, der mistrivedes. Ved nærmere øjesyn kunne det konstateres at kalvene var blinde, hvilket fik os til at tænke på tiaminmangel. Da problemet opstod i forbindelse med ibrugtagningen af taxien, måtte vi mistænke denne for at være årsagen.til eller i hvert fald en del af problemet. Besætningsejeren ophørte med at bruge vognen, hvorefter problemerne forsvandt. Indtil sælgeren et par uger efter fortalte ejeren, at det var noget pjat, da vognen ikke fejlede noget og overtalte ham til at bruge vognen igen. Det samme skete igen, hvorefter sælger blev bedt om at hente vognen!  Årsagen blev aldrig opklaret helt, da firmaet stadig hævdede, at vognen ikke fejlede noget. Men det var da et mærkeligt tilfælde!

                                               

I den daglige drift af en kvægbesætning handler det i høj grad om prioritering. Hvad tror jeg er mest nødvendigt i dag for at mine køer har det bedst muligt i min besætning? I denne prioritering står foderblandingen og hentning af køer til robotten ret højt. Fuldt forståeligt fordi køer, der ikke får foder, leverer ingen mælk og køer, der ikke kommer til robotten, leverer heller ingen mælk.

 

Men når de basale behov så er dækket, hvad er så det næste du kigger på i din besætning? Reagerer du med det samme, når ventilatorerne står stille? Eller tænker du –som en del af din kolleger- ”det er jo ikke så varmt i dag, så det går nok til i morgen”, og så bliver det lige pludselig næste uge eller værre endnu næste år, før du får repareret dem. Ved du så, hvad det har kostet dig i mistet mælkeindtægt? Hvis temperaturen ikke holdes nede, vil køerne helst stå op og bevæge sig mindst muligt. De kommer ikke til foderbordet, hvor foderet så bliver så varmt, at det ikke er appetitligt længere, og så producerer køerne i det hele taget bare mindre mælk!

 

Så næste gang dine ventilatorer holder op med at virke, så er spørgsmålet måske ikke længere ”har jeg råd til at få dem lavet med det samme”, men snarere ”har jeg råd til at lade være?”

 

Det samme gælder, når hentekøer er et problem i din robotbesætning: hvornår har der sidst været service på robotten? Var det i sidste uge? Nå, så kan der jo ikke være noget galt i dag, vel? Men igen og igen finder vi ud af, når vi kigger på selve robotten, at dampen ikke virker, at sprayen med iod rammer ved siden af patterne, at vaskekoppen, når vi tager en svaberprøve af den, viser sig at være fyldt med bakterier, selvom robotfirmaet påstår at de bliver vasket ordentligt hver gang.

 

Afsæt tid til at kigge på din robot, når der er problemer med hentekøer, med celletal, med påsætning eller måske med foderoptagelsen. Hvornår har du sidst vejet, hvor meget kraftfoder maskinen egentlig fodrer ud? Tror du at det bliver tjekket, når der bliver lavet service? Nix! Igen en antagelse som slår fejl.

 

Har du styr på hvad der præcis var galt med din robot, fuldfodervogn, eller hængebane efter at der er udført service på den? Hvornår er der sidst kigget i din fuldfodervogn for at se om knivene er slidt op? Den dag trappen blev kørt af for et år siden?

 

Selvfølgelig skal vi have tillid til at dem, der laver service på vores maskiner, har styr på, hvad de laver, og at de siger til, hvis de finder alvorlige fejl og mangler. Men dem der udfører reparationer arbejder ikke med køer, de har ikke nødvendigvis forstand på hvor lidt varme en ko kan tåle, eller hvor ondt det gør, når en pattekop rammer et hårdt spændt yver.

 

Det er vores opgave -med vores kendskab til køerne- at lede efter de ting der gør livet problematisk for koen, og hvordan gør vi det? Det er ved at holde øjne og ører åbne. Kig på dyrene, vær i stalden, tro ikke på at den tid, du sparer ved ikke selv at skulle fodre/ malke/ skrabe mm, skal tilbringes på en traktor! Brug i stedet for din sunde fornuft, gå flere ture i stalden og kig på, hvordan dine maskiner bevæger sig igennem stalden.

 

Budskabet er altså: køerne fortæller hele sandheden, vi skal bare lære at læse dem!