Kvægdifferentieringsstuderende og smådyrspige i praktik

Kvægdifferentieringsstuderende i praktik

I forbindelse med produktionsdyrsdifferentieringen på dyrlægestudiet er der mulighed for at komme i praktik.
Jeg har tidligere været i praktik hos Kronborg i 4 uger før jeg startede på studiet, og det var her min interesse for køer blev vækket og siden har det været mit primære fokus gennem uddannelsen.
Som praktikant bliver du sat i gang med det samme, og du keder dig sjældent under besætningsbesøg. Der er rig mulighed for at få skidt under neglene og praktisk erfaring med både undersøgelser, behandlinger og operationer.
Man bliver inkluderet i rådgivningsbesøg og har mulighed for at dele ud af sin viden og holdninger, hvilket adskiller denne praksis fra andre.
Jeg har været meget glad for at være i praktik både før studiet og som studerende, da jeg har fået praktisk erfaring og et stort ansvar, som passede til mit niveau på det pågældende tidspunkt. Deres faglighed er enormt høj og de svarer altid på spørgsmål og giver en grundig forklaring.


Jeg vil anbefale Kvægdyrlægerne Kronborg til alle, der ønsker at få et indblik i kvægdyrlægens hverdag, uanset om man som jeg er på den sidste del af uddannelsen eller aldrig har haft med køer at gøre før. Du bliver mødt på det niveau du er på og bliver udfordret på den gode måde.

Smådyrspige i praktik

Smådyrspige i kvægpraksis
Jeg er i gang med mit 4. år på veterinærmedicin, og vi har nu et fag, der omhandler almen klinisk praksis hos store husdyr. Derfor skulle vi igennem et praktikforløb og eneste krav var, at man skulle følge en dyrlæge fra en stordyrspraksis i 4 dage. Jeg så dette som en god mulighed for at komme lidt hjem til min familie i Thisted, som jeg jo ikke ser så tit med det travle studieliv i København. Derfor søgte jeg om at komme til dyrlægerne i Kronborg; et sted hvor jeg også var i praktik i 9. klasse og også dengang havde en rigtig god oplevelse på trods af, at jeg inderst inde er et smådyrsmenneske.

Jeg dukkede forventningsfuld og spændt op den første dag, og jeg skal lige love for, at jeg blev sat i gang med det samme! Da vi kom ud til det første besætningsbesøg, lagde en af dyrlægerne, som jeg fulgte, ud med at række mig en rektalhandske og sige “så mærker du lige inde i koen”. Okay, tænkte man så. Det kunne altså på daværende tidspunkt tælles på én hånd, de gange jeg havde prøvet det, men jeg tog udfordringen op og gjorde det. Efter min praktik kunne det i hvert fald ikke længere kun tælles på en hånd mere! Derudover kunne jeg også øve mine stikkeevner og hjælpe med at give medicin, og jeg skulle bedøve en masse kalve, der skulle afhornes. Dette besøg endte også med 2 aflivninger, hvilket jeg også stod for. Det var noget af en første dag.

De næste dage bød på flere besætningsbesøg. Her hjalp jeg også til med medicinering, blodprøver, overværede en obduktion, og da jeg skulle hjælpe med at tage mælkeprøver og lave CMT-test blev jeg da også et lille my bedre til at malke, hvilket i min optik altså ikke er så nemt, som det ser ud til. Vi lavede også en del drægtighedsundersøgelser, og jeg blev hurtigt god til at fange på scanneren, hvornår koen var drægtig og ikke var drægtig, og jeg fik også selv en aha-oplevelse en af dagene, hvor jeg rektalundersøgte en ko – det var fantastisk endelig at fange ideen og mærke dét, som underviserne på skolen altid har sagt, man skal kunne mærke! Jeg synes, at jeg i min praktik blev ret godt rustet til næste uges program, hvor vi med studiet skulle til reproduktionskursus i Aalborg og ikke lave andet end at rektalundersøge køer. Her blev underviseren noget overrasket, da jeg ved den allerførste ko bare selv kunne konkludere, at den da var drægtig.

Alt i alt har det været nogle rigtig gode dage, som jeg har fået meget ud af, selvom det ikke er det område, hvor min interesse er størst.
Dyrlægerne møder en med et smil og er simpelthen så imødekommende og gode til at svare på alverdens spørgsmål, som man nu kunne finde på at stille dem. De inddrager en så meget, som de kan i deres hverdag, så længe du bare selv viser interesse og lyst til at deltage. Jeg må sige, at en fremtid som kvægdyrlæge ikke ser helt sort ud, hvis det skulle ende sådan for mig. Man kan jo aldrig vide.

Mit bedste råd til fremtidige praktikanter: husk at have madpakken med i bilen – du ved aldrig hvornår du kommer tilbage til Kronborg 😉