Veterinær studerende i praktik 2017

Praktikken har givet et indblik i, hvordan hverdagen ser ud for en kvægdyrlæge.
Jeg fik indblik i hvordan dyrlæge og landmand arbejder sammen omkring sundheden af deres gårde til de forskellige besætningsbesøg. Dette samarbejde er meget beundringsværdigt og bestemt en af kvaliteterne i jobbet som kvægdyrlæge.

Udover at køre med rundt deltog jeg også i jeres kursus vedr. scanning af køer. Det var et rigtig spændende kursus og jeg håber scanning engang vil blive en del af dyrlægeuddannelsen, da det jo er mere end relevant i det mindste at have stiftet bekendskab med muligheden for scanning.

Dagene hos jer gør, at man kan stille mere relevante spørgsmål til underviserne eksempelvis hvorfor stifter man ikke bekendtskab med scanning af køer på studiet samt generelle spørgsmål til undersøgelsen af kvæg vedr. ketose, CMT, huld osv.

Jeg håber I bliver ved med at tage fremtidens dyrlæger med i praktik for at vise dem et indblik i, hvordan en kvægdyrlæges hverdag ser ud.