Mycoplasma - hvad er op og ned?

Efterhånden er der så mange historier om mycoplasma, at det kan være svært at bevare overblikket og finde ud af, hvad der er op og ned på sygdommen. Sygdommen blandes også sammen med ”kronisk botulisme” , hvilket yderligere forvirrer begreberne. Vi finder derfor, at det vil være på sin plads at komme med vores vurdering for lige at trække nogle punkter op.

Hvad er mycoplasma?

Mycoplasma er en bakterie, der har været kendt i mange år. Især inden for svinebranchen er den kendt som årsag til ”almindelig lungesyge” og ”mycoplasmaledbetændelse”. Den er svær at holde ude af besætningerne. Kun SPF-besætninger er fri, idet fx MS-besætninger netop er inficeret med mycoplasma. Hos kvæget er den kendt som årsag til ”kvægets ondartede lungesyge”, som vi herhjemme imidlertid har været fri for i mange år. Hos mennesker er den kendt som årsag til såkaldt ”kold lungebetændelse”.
De forskellige mycoplasmatyper er meget artsspecifikke og smitter derfor ikke fra gris til ko eller fra dyr til menneske og omvendt. Mycoplasma er ikke en såkaldt ”pusdannende” bakterie og danner derfor ikke bylder i ligesom streptokokker og stafylokokker.

Hvordan tester man for mycoplasma?

Mycoplasma kræver helt specielle forhold for at kunne gro under laboratorieforhold. Derfor er det svært at udtage prøver til indsendelse, idet bakterien ”dør” under forsendelsen og derfor ikke kan findes i prøven. Ved PCR test måler man på bakteriers DNA og en positiv prøve vil altså vise, at der er bakterier (levende eller døde) i prøven. Hvis testen viser 40 er der ingen bakterier i prøven. Til gengæld kan man så måle antistoffer, men disse viser kun, at bakterien på et eller andet tidspunkt har været til stede i besætningen og niveauet viser så, hvor kraftig infektionen har været.
Af de 35 mælkeproducerende besætninger, vi kommer i, er der kun 2, der har været positive (dvs. at der er bakterier i besætningen) ved den årlige PCRtest, som udtages af tankmælken. Der blev i juli og oktober 2013 taget prøver for antistoffer i tankmælken. 20% af besætningerne havde antistoffer mod mycoplasma. Dvs at sygdommen har været i besætningen, måske uden at man opdagede det.

Hvordan forløber sygdommen?

I de 2 besætninger, der har været positive ved PCR, har vi haft lidt forskellige forløb mht kliniske tilfælde. I den første var der udelukkende køer med hævede led i benene. Disse blev behandlet med varierende resultater. I den anden besætning, som sandsynligvis havde fået tilført mycoplasma i forbindelse med indkøb af dyr fra Sønderjylland, sås køer med hævede led og kalve med ledbetændelser og/eller ”skævt hoved”(mellemørebetændelse).

Da vi blev klar over, hvad der foregik, og fandt ud af, hvilken medicin der virkede, blev behandlingsresultaterne bedre. Der var i ingen af tilfældene tale om masseaflivning af køer eller kalve. I slagtekalvebesætningerne, hvor der tilføres dyr fra mange besætninger, ses kalve med mellemørebetændelse i 3 ud af de 9 besætninger, vi kommer i.

Hvad så med de besætninger, man hører om?

Vi er ikke i tvivl om problemets omfang i de ramte besætninger, men vi kan have vores tvivl om, hvorvidt problemerne udelukkende skyldes mycoplasma. Øjensynligt er der mycoplasma til stede i besætningerne, men det er der også mange andre steder, hvor det ikke giver problemer. Da mycoplasma kan sætte sig i ben, yver og lunger, kan alt efterhånden henføres til at skyldes mycoplasma.
De artikler, der har været om sygdommen, behandler emnet temmelig ukritisk. I en artikel omtales 15 køer, der alle ”havde mycoplasma i højre forben”. Det kan simpelthen ikke passe. Her må være en eller anden mekanisk skade, som køerne pådrager sig fra inventaret. I et tv-indslag blandes ”mycoplasma” med ”kronisk botulisme” . Et andet tv-indslag omtaler ”Pycoplasma Bovis”! Det kan godt minde lidt om ”miltbrandsaffæren” for nogle år siden, hvor selv lidt melstøv kunne udløse storalarm.

Men skal man så ikke gøre noget?

Jo, men mycoplasma er efter vores mening nok ikke værre end q-feber, neospora og schmallenberg for bare at nævne nogle af de andre sygdomme, som vi har lært at leve med. Sørg for god smittebeskyttelse i forhold til andre besætninger. Pas på med indkøb af dyr især fra andre egne af landet også selv om de tilsyneladende er salmonellafrie. Der kan være andre bakterier (måske med penicillinresistens), som man ikke er interesseret i at få ind i besætningen. Sørg for at fodringen er optimal, så køerne ikke er stressede.
Så først og fremmest skal man bevare den sunde fornuft, når man hører historierne. Kan det virkelig passe? Eller kan der være andre årsager?

I er meget velkomne til at kontakte os, hvis I har spørgsmål.

Kvægdyrlægerne Kronborg