Får

Vi elsker får, og hvert år er der flaskelam vi tager os af, bare fordi vi kan li’ det!

Om du har 1, 2 eller mange får er underordnet, vi kommer gerne ud og hjælper, hvis dyrlægehjælp er nødvendigt. Og mens vi er der, vil du som regel få et par gode råd med på vejen!

Vi elsker får, og hvert år er der lam vi tager med hjem for at hjælpe dem bedst muligt ind i denne nye verden- det er jo ikke alle, der har overskud og mulighed for at have flaskelam eller lam, der skal have mælk i en sprøjte i en periode!

Fordi vi ved, at får er gode til at skjule, at de er syge, vil vi gerne have, at du ringer så snart, du opdager, at dit får ikke er helt tilpas. For at tilgodese dig har vi lavet faste priser, så du ved, hvad det koster. Et besøg i dagtimerne på ca. 20 min (1 får). koster således 800 kr. (alt inkl, undtagen medicin), et besøg i vagten koster 1000 kr. for ca 20 min (1 får).

Hvis du vil vide, om dine får er drægtige og måske hvor mange lam der er, så laver vi også drægtighedsscanning på får (20kr./får plus startgebyr 500 kr.)

Har man 10 moderfår eller flere, skal man have et årligt velfærdsbesøg af dyrlægen. Sådan et besøg koster 1250 kr., og hvis du er kunde hos os, bliver du automatisk ringet op i løbet af året. Et velfærdsbesøg er en gennemgang af alle de gængse ting, der kan ske i din besætning i løbet af året, samt en gennemgang af, hvordan dine får bliver passet, fodret mm. Vi kommer igennem alle de udfordringer der kan være i at have får, og her klarer vi også en handlingsplan for fx. Mædi Visna, leverikter, orm etc.

Spørgsmål? Så ring endelig, vi sidder klar ved telefonen mellem 7-8 hver dag!