Gødningsprøver
Gødningsprøver kan bruges til mange ting. I vores hjemmelaboratorie har vi fokus på 2.
For det første en hurtig test for at se, hvilken type diarré en bestemt kalv har. Testen er ikke fyldestgørende, men hurtig og giver et fingerpeg om i hvilken retning vi skal søge årsagen til diarré i din besætning.
For det andet undersøgelser for coccidiose. Her tæller vi æg, og afhængig af hvor mange æg, der bliver talt, afgør vi, hvor alvorlig infektionen er. Typisk vil vi tjekke prøver fra flere kalve blandet sammen, da det altid er en gruppe-infektion. Coccidiose er en sygdom hos både kalve og lam, og man kan selv udtage prøver ved mistanke. Husk at prøverne skal komme direkte fra dyrene, og ikke må samles fra marken!
Hos fårene er det vigtigt regelmæssigt at tjekke, om der er problemer med orm, især hvis fårene ikke bliver flyttet særlig meget, eller hvis der har været problemer sidste år. Også disse prøver kan man selv samle og der må gerne blandes fra flere dyr sammen, så man har en pæn portion. Prøverne bliver sendt direkte til et Hollandsk laboratorie, hvor de er gode til at beskrive, hvor stort problemet er og hvor man skal sætte ind ved fund af de forskellige æg/ orm.