2 rigtig hyggelige og læringsrige uger!

Jeg er gang med sabbatårene, og vil søge ind på studie til næste sommer. Jeg stod mellem valgene Veterinærmedicin og Dyrevidenskab, og da jeg altid har elsket kvæg, tænkte jeg at et praktikforløb som kvægdyrelæge ville være en god løsning til at hjælpe mig i den rigtige retning ifm. uddannelse og job.
Og det var det uden tvivl!


Jeg kørte med 5 forskellige dyrlæger, så 8 dage med rundt til deres fast planlagte ugebesøg og 2 dage med den akutvagthavende dyrlæge.
Dyrlægerne var gode til at forklare mens de undersøgte køerne, så jeg lærte en masse interessant og brugbar viden. Jeg fik lov til at prøve en hel masse ting og hjælpe til når jeg kunne.
Bl.a. at tage blodprøver, mærke efter kælvningstegn inde i koen via endetarmen, kigge på scanninger og hjælpe til ved en løbedrejningsoperation, hvor jeg fik lov til at mærke inde i maven efter løben.

I weekenden blev jeg også ringet op af den akutvagthavende dyrlæge, og spurgt om jeg ville med ud til en kælvning, som jeg selvfølgelig sagde ja til. Det endte med en operation, som jeg fik lov til at hjælpe til ved. Holdte bl.a. livmoderen mens dyrlægen syede den sammen igen efter kalven var kommet ud.

Hvis du er i tvivl om hvad en kvægdyrlæge laver og om det er noget for dig, så er dette stedet du skal i praktik! Du får virkelig en forsmag, og alle er rigtige søde og professionelle.

Distancen skal bestemt heller ikke holde nogen fra at tage i praktik her, da de er rigtig behjælpelige til at finde overnatningsmuligheder. Jeg tog selv turen hele vejen fra Sydsjælland af, og blev taget pænt imod allerede søndag aften.

Godt råd til en som skal i praktik hos Kvægdyrelægerne Kronborg er, at tage en masse varmt tøj med, helst flere lag.
Og så endelig stil en masse spørgsmål. Det kan være alt fra jobbet til gode råd omkring studiet.

Et praktikforløb hos Kvægdyrlægerne Kronborg er uden tvivl den bedste beslutning jeg har taget, og de mest spændende og læringsrige oplevelser.
Jeg kommer nok igen, når jeg forhåbentlig er kommet ind på veterinær-studiet.

———