En dyrlægestuderende fortæller

Kvægdyrlæge?!? Nej, det tror jeg ikke…..eller??

Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg skulle så meget som overveje at blive kvægdyrlæge. Min interesse indtil i sommers havde primært ligget indenfor smådyrsverdenen, og gerne inden for kirurgien. Men der skulle ikke mere end et praktikophold i Thisted til at få mig på andre tanker. 

Allerede i starten af året begyndte jeg at undersøge mulighederne for at komme i praktik hos en kvægdyrlæge, og på DDD’s hjemmeside fandt jeg en praktikpladsfolder. Så gik jeg ellers i gang. Jeg fandt en ren kvægpraksis i Thisted, Kvægdyrlægerne Kronborg, og fik uden besvær en aftale i hus, jubi! Og til mit held havde jeg familie i Thy, som jeg kunne bo hos under praktikopholdet.

Jeg tog mine sikkerhedsgummistøvler og madpakke under armen og troppede meget spændt op den første dag. Og der skulle ikke gå lang tid før jeg stod med armen inde i min første ko, en levende ko vel at mærke. Og det skulle ikke blive den sidste gang. De næste par uger bød på rigtig mange forskellige spændende oplevelser. 

Jeg fik bl.a. lært at malke (hvis man ikke er opvokset på en gård, så kan det godt tage lidt tid at få motorikken justeret, fandt jeg ud af), jeg lærte at give injektioner til køer, bedøve kalve, drægtighedsundersøge og fik privat situs undervisning på en levende ko, der skulle opereres for løbedrejning. Og så fik jeg set Danmarks flotteste Charolais-tyr, wow!

Efter to fede uger i Thisted tilbragte jeg en uge hos Allingåbro Dyreklinik, primært på produktionsdyrssiden. Her oplevede jeg naturligvis mange af de samme ting, som i Thisted, men af og til på en lidt anden måde. Men jeg fik også et kik ind på et svineslagteri, aflivet en hest og fik et besøg på en tyrestation, hvor to ungtyre skulle have fjernet kønsvorter. Så fik man også den med!

Jeg må indrømme, at jeg fik ændret mit indstilling til kvæg og arbejdet som kvægdyrlæge rimelig drastisk på de tre uger. Om jeg skal være kvægdyrlæge, når jeg bliver stor….ja, det ved jeg ikke endnu, men jeg holder i hvert fald mulighed åben.  

Skrevet af Anja Annine Haagaard